Samtaler

Privatlivspolitik

Klinikkens dataansvarlige psykolog

Cand.Psych. Aut. Maja Schou
Mail: kontakt@majaschou.dk
Tlf.: 42 22 76 82

Behandling af dine oplysninger

Jeg, autoriseret psykolog Maja Schou, indhenter og opbevarer persondata om dig i forbindelse med vores samarbejde og dit forløb i klinikken hos mig.
Som psykolog er jeg forpligtet til at indsamle og behandle en række personoplysninger om dig, jf. Psykologloven og Bekendtgørelse om ordnede optegnelser for psykologer. Din privatlivsbeskyttelse som klient hos mig er derfor et vigtigt element i klinikkens daglige drift og mit arbejde som psykolog.
I forbindelse med opstarten af vores forløb vil du modtage grundlæggende information om håndteringen af dine persondata (tavshedspligt, journalisering og journaliseringsform samt opbevaring heraf). Du vil også modtage information om kommunikationsveje dig og mig imellem, som lever op til gældende GDPR-lovgivning, herunder procedurer for bookning og ændring af tid, fakturering m.v.
Denne privatlivspolitik beskriver desuden, hvordan jeg anvender og i nogle tilfælde videregiver dine personoplysninger med samtykke fra dig.

Typer af oplysninger

I forbindelse med dit samtaleforløb hos mig indsamler jeg en række personoplysninger om dig. Dette kun i det omfang, det er relevant for netop dig og formålet med dit forløb.

Almindelige kategorier af personoplysninger, der indsamles og opbevares:

  • Navn
  • Adresse
  • Kontaktoplysninger i form af email-adresse og telefonnummer
  • Eventuelt CPR-nummer
  • Køn
  • Familierelationer og øvrige sociale relationer
  • Arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse
  • Datoer for dine samtaler i klinikken

Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):

  • Helbredsoplysninger

Formål

Jeg indsamler og opbevarer dine personoplysninger med følgende formål:

  • Først og fremmest at yde dig psykologhjælp i form af rådgivning, coaching og terapi afhængigt af formålet med dit forløb hos mig.
  • Afregning og kalenderføring.
  • Eventuel udarbejdelse af attester til brug for forsikringsselskaber, myndigheder el.lign. efter aftale med dig.
  • Eventuel kommunikation med andre sundhedspersoner eller øvrige parter efter aftale med dig.
  • Overholdelse af mine forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks. dokumentationspligt som tidligere anført og overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen, håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre m.v.

Samtykke og frivillighed

Når jeg indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til mig. Konsekvensen af ikke at give mig de givne oplysninger, kan imidlertid være, at jeg ikke kan varetage ovenstående formål, herunder at varetage dit behandlingsforløb hos mig.

Videregivelse af personoplysninger

Som psykolog har jeg tavshedspligt. Det betyder, at det er strafbart uberettiget at videregive eller udnytte fortrolige oplysninger fra dine samtaler, jf. Psykologloven. Oplysninger, der videregives, skal derfor godkendes først af dig.

Der er enkelte undtagelser til min tavshedspligt. Hvis der foreligger åbenbar og akut fare for dig eller andre, skal jeg informere relevante andre herom. Jeg har således pligt til at forebygge skade. Jeg har desuden skærpet pligt til at underrette kommunen, såfremt jeg får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for omsorgssvigt eller på anden vis er truet på sin trivsel og udvikling. Jeg kan også i henhold til lovgivningen være forpligtet til at videregive oplysninger.

I det omfang, det er nødvendigt for den konkrete behandling af dig, vil dine personoplysninger endvidere kunne videregives og deles med følgende modtagere:

  • Der kan videregives oplysninger til RKKP (kliniske kvalitetsdatabaser), Styrelsen for Patientsikkerhed, Psykolognævnet, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring m.v. Dette kun i det omfang, der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
  • Hvis dit forløb finansieres helt eller delvist af en anden end dig selv, videregives oplysninger om dit navn, eventuelt cpr.nummer samt dato for dine behandlinger med samtykke fra dig. Det kan fx være til en kommune, Sygeforsikringen Danmark eller andre forsikringsselskaber.

Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:

  • Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h).
  • Herudover er jeg forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af Psykologloven samt Bekendtgørelse om psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser.
  • Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).

Tilbagekaldelse af samtykke: Du har altid ret til at tilbagekalde det givne samtykke, du har afgivet til mig i forbindelse med min behandling af dine personoplysninger. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke min behandling heraf forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder eventuel videregivelse baseret på samtykke.

Brug af databehandlere

I forbindelse med den daglige drift af klinikken samarbejder jeg med følgende:
Nordea (virksomhedskonto)
One.com (hjemmeside)
Microsoft – Office 365 (Outlook, OneDrive m.m.)
Zentura – Permido (krypteret email-system)
Callme (telefoni)
Dinero (regnskabsprogram)
Mobilepay MyShop (afregning)
TerapeutBooking (online bookingkalender og krypteret beskedsystem)
Sygeforsikringen Danmark og andre forsikringsselskaber (eventuel finansiering og afregning af forløbet).

Jeg har databehandleraftaler med alle nødvendige samarbejdspartnere, som således forpligter sig til at opbevare eventuelle oplysninger om dig efter gældende regler.

Opbevaringslængde

Jeg opbevarer personoplysninger om dig, så længe der er behov for at varetage de ovenfor angivne formål. Jeg har desuden i henhold til journalføringsbekendtgørelsen § 15 pligt til at opbevare disse i minimum 5 år efter seneste tilførsel til journalen. Ligeledes har jeg i henhold til Bogføringsloven pligt til at gemme regnskabsoplysninger (herunder fakturaer) i 5 år.
Der kan opstå tilfælde, hvor jeg er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.

Dine rettigheder

Du har – med lovens begrænsninger – visse rettigheder, herunder retten til indsigt i egne personoplysninger (indsigtsret), retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”).
I forhold til sletning er denne rettighed dog modificeret af Bekendtgørelse om psykologers pligt at føre ordnede optegnelser, som bestemmer, at der ikke må ske sletning i patientjournaler, men alene rettelse/tilføjelse.
Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet. Datatilsynets kontaktoplysninger kan findes på deres hjemmeside www.datatilsynet.dk.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende min håndtering af dine personoplysninger, er du altid meget velkommen til at kontakte mig:

Psykolog Maja Schou
Vesterbrogade 31 1., 1620 København V // Lyngby Hovedgade 98 st., 2800 Kgs. Lyngby
Danmark

Tlf. 42 22 76 82
Mail: kontakt@majaschou.dk

Dato: 01. marts 2019

Privatlivspolitik Copyright © Psykolog Maja Schou
<